<

Tre 5*-dressurdommere til Aalborg Dressage Event 202011-03-2020 - 11:10

2020 er OL år, og der bliver tryk på forberedelserne og udtagelserne til de mange hold, der skal med til årets vigtigste sportsbegivenhed. 

Sportsrideklubben Aalborg afholder i bededagsferien 7.-10. maj Aalborg Dressage Event og her er sammensat et dommerpanel med hele tre 5*-dressurdommere. Med disse dommere får rytterne de optimale muligheder for at forberede sig – eller kvalificere sig – til en plads på et af de 15 kvalificerede hold. De dommere, der kommer til Aalborg under Aalborg Dressage Event, er:

  • Enzo Truppa, Italien, 5*
  • Isabelle Judet, Frankrig, 5*
  • Hans Christian Mathiesen, Danmark, 5*
  • Alice Schwab, Østrig, 4*
  • Olivier Smeets, Belgien, 4*
  • Kisten Søgaard, Danmark, 4*
  • Kurt Christensen, Danmark, 4*
  • Paula Nysten, Finland, 4*
  • Alla Soubbotina, Rusland, 4*
  • Lars Andersson, Sverige, 4*
  • Knut Danzberg, Tyskland, 3*

Stævnet i Aalborg er det eneste internationale dressurstævne i Danmark, som afvikles og arrangeres udelukkende af frivillige fra en klub under Dansk Ride Forbund. Det er et vigtigt event for hele klubben som gør, at medlemmerne hvert år rykker sammen og løfter i flok. Stævnet har fået stor ros fra både FEI, deltagere og officials og klubben glæder sig endnu engang at slå dørene op til et forrygende stævne i maj.

 

Kontakt: Jesper Holst Hansen tlf. 22 44 69 31

<