< Tilbage

Sparekassen Vendsyssel støtter Aalborg Dressage Event 02-05-2017 - 21:43

For 3. år i træk støtter Sparekassen Vendsyssel det største frivilligt arrangeret inernationale dressurstævne i Danmark. Fra d 11.-14- maj summer det atter med liv hos Sportsrideklubben Aalborg, der endnu engang gentager succesen med Aalborg Dressage Event. Talentfulde dressurryttere fra ind- og udland strømmer til for at deltage i det altid stemningsfulde og velbesøgte kombinerede CDI3*- og B-stævne, hvor programmet byder på alt fra MB1 til Grand Prix Freestyle. 

En Sponsor der er forankret i foreningslivet

For at Aalborg Dressage Event endnu engang bliver en succes, der forhåbentlig vil være en tilbagevendende begivenhed i mange år fremover, er det altafgørende med gavmilde og engagerede sponsorer. I den forbindelse har Sparekassen Vendsyssel meldt sig på banen med et klassesponsorat, hvorfor Sparekassen Vendsyssel vil lægge navn til en af de helt store publikumsmagneter under stævnet, nemlig ”Sparekassen Vendsyssel Grand Prix Special”.

 

Afdelingsdirektør Willy Buhl Jakobsen fra Sparekassen Vendsyssel sætter i det følgende et par ord på, hvorfor netop de har valgt at støtte Aalborg Dressage Event;

 

At støtte det lokale foreningsliv - herunder også en klub som SAO - ligger i Sparekassen Vendsyssels DNA. En af vores kerneværdier er nemlig "lokal forankring" - der i vores terminologi betyder, at vi bakker op om gode initiativer i vores nærområde - hvor vi nu driver vores virksomhed.

 

Vi er meget ydmyge over for de mange indsatser, der gøres af frivillige, uegennyttige mennesker hver eneste dag i foreningslivet. Vores kommercielle interesse er selvfølgelig, at vores Sparekasse bliver et kendt - og genkendt - navn i bybilledet. Og skulle en enkelt eller flere af klubbens medlemmer få lyst til at bruge os som deres foretrukne pengeinstitut, vil vi naturligvis byde dem velkomne i vores hus. ”

 

Spar V støtter lokal talentudvikling 

At Sparekassen Vendsyssel støtter lokalsporten, og i dette tilfælde hestesporten, er et kærkomment skulderklap til de mange frivillige, der knokler i flere måneder op til og under stævnets afholdelse for at skabe de allerbedste rammer for et vellykket og velkoordineret stævne. Et stævne af international kaliber som Aalborg Dressage Event kalder derfor på solide og engagerede sponsorer som Sparekassen Vendsysse.

Uden engagerede sponsorer som Sparekassen Vendsyssel var Aalborg Dressage Event ikke muligt, og vi er ovenud taknemmelige for deres interesse i at støtte talentudviklingen inden for hestesporten.   

En stor tak skal lyde til Sparekassen Vendsyssel for det flotte sponsorat! 

< Tilbage