< Tilbage

Dygtige danske youngridere skal dyste internationalt ved ADE10-05-2017 - 12:31

Når Sportsrideklubben Aalborg slår portene op til Aalborg Dressage Event den 11.-14. maj, kan du opleve nogle af de allerbedste youngridere forsvare det danske flag i de internationale ECCO CDI-klasser.

Det er med konkurrenter fra både Norge, Finland og Sverige på startlisterne, når elleve danske ryttere skal vise sig frem på dressurbanenerne i de internationale CDI-klasser for youngridere ved Aalborg Dressage Event 2017.

 

Med ECCO som sponsor for de internationale klasser løber den første klasse af stablen for de unge talenter fredag den 12. maj i Prix St. George, som er en holdkonkurrence. Om lørdagen den 13. maj gælder det den individuelle klasse, og søndag skal rytterne ride kür.

 

Blandt de danske ungryttere kan du bl.a. opleve Rose Marie Henriksen og Donna Silver, Sandra Aagaard Hyrm og Cavanillas-W samt Nanna Gajhede og Zoom In Firfod.

 

Den lokale rytter fra Brønderslev Amalie Aasted Albaek med hesten Oerevadbros Dior skal desuden have sin internationale debut på dressurbanerne i Aalborg.

 

Se startlister og tider her

 

 

 

< Tilbage