< Tilbage

Svenske Paulinda viste dressur i topklasse22-05-2016 - 17:32

Solen strålede, og Di Lapponia T dansede. Dommerne belønnede Paulinda Friberg for et fantastiske flot ridt med 73.775 %, og parret blev dermed suveræne vindere af dagens FEI Grand Prix Freestyle.

 

Af: Anna Rex Wittig 

Mange tilskuere var mødt op til dagens Grand Prix Freestyle, som foregik til Aalborg Dressage Event søndag middag.

Det blev Paulinda Friberg og den smukke hoppe De Lapponia T, som med et imponerede ridt vandt klassen suverænt med 73.775 % trods et par enkelte dyre fejl.

 

”Det var en ganske god tur. Vi havde havde en fejl i etter changementerne og en taktfejl i den ene travøgning, men jeg fik begge øvelser gjort om, og det lykkes mig rigtig godt - hesten var fin. Musikken var ikke helt perfekt i dag, så vi har gjort det bedre, men jeg er overordnet meget tilfreds med arrangementet her i Aalborg. Jeg synes, det har været et fint stævne med gode baner, og det har været godt organiseret,” siger Paulinda Friberg efter klassens afslutning.

 

Selvom ridtet i dag ikke hører til Paulinda Fribergs og Lapponias allerbedste præstation, var der ingen tvivl om, at denne equipage hører til blandt verdenstoppen, for den sorte hoppe dansede på dressurbanerne i Aalborg. Især piaffe’en var blandt Lapponias højdepunkter, og forhåbentlig får Aalborg fornøjelsen af at nyde synet af det svenske par igen.

”Det har været en god oplevelse i Aalborg. Det er første gang, jeg er her, og jeg kommer gerne tilbage,” siger den svenske rytter, som efter halvanden uge i Danmark nu vender kursen mod Sverige igen.

 

De tre følgende placeringer gik også til svensk side. Placeret som nummer to i klassen var Charlotte Haid Bondergaard og Triviant 2 med 71.950 %. Charlotte Esping og Ciwi løb med trejdepladsen og opnåede 66.500 %. Anna Svefors og Rhojan endte som nummer fire med 66.300 %. Norske Ellen Birgitte Farbro og Tailormade Mr. Pink sluttede på femtepladsen med 66.075 %. 

< Tilbage