< Tilbage

Click Aalborg som pressefotograf 01-05-2016 - 21:14

Hvad er et stævne uden en dygtig pressefotograf til at forevige de flotte ekvipager på banen, præmieoverrækkelserne med glade vindere og sponsorer, eller blot til at fange den hyggelige stemning på pladsen. Click Aalborg stiller op som pressefotograf under hele stævnet og sikrer at vi har flotte pressebilleder til medierne.  

Click Aalborg vil også være på pladsen under hele stævnet med en spændende stand. På standen kan du komme og få et par fif om fotografering og om netop dit kamera, du kan få printet dine billeder, samt få taget et flot billede af dig og/eller din hest.

Søndag vil der være mulighed for at prøve det nyeste fotogrej, låne dit drømmeobjektiv og teste det på dit eget kamera.

Under hele stævnet tilbydes der fotografering af hest og rytter til skarpe priser.

Click tager også billeder af de deltagende ekvipager og billederne kan efterfølgende bestilles på standen.

 

< Tilbage