Seværdigheder i Aalborg

I Aalborg og omegn findes mange seværdigheder for både voksne og børn. Her kommer en oversigt over nogle af de mest populære.

Aalborg Zoo

I Aalborg Zoo kan du opleve over 140 forskellige dyrearter. Aalborg Zoo er det eneste sted i Danmark, hvor du kan se et af verdens største dyr, den afrikanske elefant. Du kan også møde den store orangutang for ikke at glemme isbjørnene i deres store isbjørneanlæg. Den zoologiske have har også et stort udendørsanlæg til deres tigre og løver. I Aalborg Zoo finder du desuden et stort legeområde, der bl.a. indeholder en naturlegeplads og grillområder. Der er ydermere cafeer og kiosker i haven, hvor der er mulighed for at købe mad mm.

Leos Legeland

For børn og barnlige sjæle er Leos Legeland med sine 4.500 kvadratmeter bestemt et besøg værd. Her er noget for alle: Klatrestativer, boldhav, trampoliner, cykler, tunneller, boldkanoner, rutchebaner og meget mere. Foruden at lege er det også muligt at slappe af og spise i legelandet.

Lindholm Høje

Er du historieinteresseret, finder du tæt på Aalborg et af Danmarks fortidslevn: Lindholm Høje. Her er der fundet grav- og bopladser fra den germanske jernalder og fra vikingetiden. Der er fundet 682 grave og 150 skibssætninger. Nord for gravpladsen er fundet huse, hegn, brønde og kogegruber, hvilket vidner om, at det er gravpladsens tilhørende landsby. I Lindholm Høje Museet kan du se arkæologiske udstillinger om jernalderen og vikingetiden, der giver indblik i, hvordan menneskene på Lindholm Høje levede.

Museet Springeren

Museet Springeren byder på mange oplevelser. Museet rummer en udstilling, der giver indblik i livet til søs. På museet kan du blive skipper for en dag og teste dine evner som kaptajn, idet du sejler gennem Aalborg Havn og Limfjorden i museets sejlsimulator. I ubåden Springeren kan du også blive ubådskaptajn. Ubåden ligger på land side om side med mange andre spændende fartøjer. I en udstilling kan du se Aalborg Havns udvikling gennem tiden. Udenfor museet finder du Aalborg Miniby, der er en rekonstruktion af de aalborgensiske huse fra 1870 i størrelsesforholdet 1:10.

Aalborg Forsvars- og Garnisionsmuseum

Hvis du er interesseret i det danske forsvar mv. er Aalborg Forsvars- og Garnisionsmuseum uden tvivl noget for dig. Her finder du en samlet udstilling om totalforsvaret og besættelsen. Du kan på helt nær hold opleve håndskydevåben, køretøjer, kanoner, jagerfly, politimotorcykler og meget mere i en hangar fra 2. verdenskrig. På museet finder du desuden mange andre udstillinger, heriblandt udstillinger fra Hæren, Flyvevåbnet, Hjemmeværnet, Politiet og Redningsberedskabet.

Aalborg Historiske Museum

På Aalborg Historiske Museum tilbydes flere oplevelser for både børn og voksne. Museet kan bl.a. give indblik i købstadens og egnens historie fra de sidste tusind år. I Gavlhuset i Aalborg kan du se udgravninger, der viser velbevarede huse fra fortiden. Museet giver overordnet et fantastisk indblik i byens udvikling og forandring både gennem de arkæologiske udgravninger og gennem de mange fotografier, malerier og litografier, der findes på museet.

Aalborgtårnet

På Aalborg Historiske Museum tilbydes flere oplevelser for både børn og voksne. Museet kan bl.a. give indblik i købstadens og egnens historie fra de sidste tusind år. I Gavlhuset i Aalborg kan du se udgravninger, der viser velbevarede huse fra fortiden. Museet giver overordnet et fantastisk indblik i byens udvikling og forandring både gennem de arkæologiske udgravninger og gennem de mange fotografier, malerier og litografier, der findes på museet.

Gråbrødrekloster Museum

Gråbrødrekloster Museet er et underjordisk museum, der ligger under gågaden Algade i midten af Aalborg. Udenfor Sallings indgang mod Algade kan du tage elevatoren ned og besøge museet, hvor du kan se resterne af det gamle kloster samt skeletter og vikingefund. Museet fortæller om gråbrødreklosteret, som blev etableret omkring år 1250, gennem de mange ruiner fra klosteret.

Utzon Center

Oplev arkitektur, design og kunst i Utzon Center i Aalborg. Centeret er tegnet af den danske arkitekt Jørn Utzon, som voksede op i Aalborg, og er arkitektonisk inspireret af den smukke havnefront i Aalborg. Foruden mange skiftende udstillinger kan du på centeret også opleve den smukke Spidsgatterbåd. Utzon Center har desuden en spændende og moderne smørrebrødsrestaurant med udsigt over Limfjorden og Aalborg havnefront.

For flere informationer om arrangementer og seværdigheder i Aalborg, besøg www.visitaalborg.dk

Links:
http://www.aalborgzoo.dk

http://www.leoslegeland.dk
http://www.nordmus.dk/lindholm-hoje-museet
http://springeren-maritimt.dk
http://www.forsvarsmuseum.dk
http://www.nordmus.dk/aalborg-historiske-museum
http://www.aalborgtaarnet.dk

http://www.nordmus.dk/grabrodrekloster-museet
http://www.utzoncenter.dk